Egnstraditioner for Fyn
 

Egnstraditioner for:


Fyn Egnskarakteristika


Tagskæg:

Vandret


Rygning:

Net

Rygtræer

Havrehalm

Frøgræs


Vindskeder:

Jydske



Valmede tage, ofte sammenbyggede og blødt afrundede tage.

Har aldrig været brugt på Fyn, Langeland eller Tåsinge. Bruges heller ikke i dag og kan absolut ikke anbefales set fra et ”egnsskiksynspunkt” .

Tagskægget er altid vandret.


Forekommer spredt rundt omkring også på Langeland og Tåsinge, men der er ikke faste retningslinier for anvendel- sen. Kendes fra slutningen af 1800-tallet. Har især berettigelse på huse med høj mur da man kan montere tagrender.


Omkring år 1900 har halm med rygtræ været meget udbredt. Der har også været anvendt græstørv og tang eller halm æltet med ler før år 1900, men nok i mindre omfang og uden rygtræer. I dag bruges kun havrehalm og frøgræs. Lyng er dog i de seneste årtier begyndt at blive mere anvendt. Kan set fra et ”egnsskiksynspunkt” ikke anbefales i denne egn.

Løs rygning (uden net) har altid været den mest anvendte metode her. Ståltrådsnet er begyndt at komme frem efter ca. 1920 til tang. Ståltrådsnet er så blevet mere og mere anvendt til at være dominerende i dag, men altid med rygtræer.


Der har altid været anvendt rygtræer, hvor det ikke var tørv eller tang/halm æltet med ler. Disse har været flækket og spidset med økse og samlet med trænagle. I nyere tid er man så begyndt at save hele rygtræet ud og selv flækkede rygtræer bliver i dag spidset med båndsav/motorsav. Rygtræer samles i dag altid med galvaniseret jernkæp, da trænagler har en tendens til at knække ved 2 eller 3 rygning. Flækkede og savede rygtræer er her nogenlunde ligeligt brugt i dag. Rygtræer er altid egetræ.